Lad dine dine smagsløg forføre og forkæle hos PLIN, når naturens fineste råvarer går op i en gastronomisk enhed af velsmag og simpelhed.
En gave fra naturen
Hos PLIN vil du opleve italiensk gastronomi i høj kvalitet, når vi sammensætter sæsonens råvarer i fantasifulde retter ud fra principperne fra Slow Food©. Her vil du nyde mad baseret på råvarer, der er dyrket med tanke på at være god for både dig, for dem der dyrker dem og for vores planet. Vores filosofi er, at maden blot er udtryk for naturens gaver, og derfor følger vi naturens gang og laver mad ud fra de råvarer, den tilbyder os.
Enkel og ægte mad
Vi laver al mad fra bunden på råvarer fra de bedste producenter. Med respekt for råvarernes velsmag bliver maden sammensat med fokus på det simple, så alle smagsoplevelser kommer til sin ret.
Årstidsbestemt menu
Naturen bestemmer, hvilke gaver den vil give os, og derfor vil vores menukort variere efter sæson. Sådan får du mad, der er lavet på de mest smagfulde og friske råvarer.
Afslappet atmosfære
Maden smager bedst i hyggelige omgivelser. Med borde både inde og ude får du mulighed for at nyde vores gastronomiske udfoldelser i restaurantens venlige og afslappede atmosfære.
Hvorfor navnet PLIN?
Plin betyder ‘klem’ på lokal dialekt, og det er sådan, vi lukker vores agnolotti. Blot et lille klem og opgaven er fuldført. Simpelt, nemt og perfekt. Med blot en lille handling kan vi opnå meget.